Formålet med de arbejdspapir er, at:
Anskueliggøre og eksemplificerer indholdet af de vejledende retningslinier.
Formidle nogle af de erfaringer der er gjort med at anvende de vejledende retningslinier.
_________________________________________________
Revideret den 21. sep. 2004
Langs kysten: Nær kysten, afhængig af vind, vejr, vanddybde og kysttype.
Lokalt, kendt farvand: Ved lokalt farvand forstås det farvand hvor roeren under normale omstændigheder roer, og som roeren dermed er bekendt med. Aspiranten skal være bekendt med områdets temperatur-, vind- og strømforhold samt færdselsregler på vandet. Derudover kendskab til gode isætnings- og landingssteder, fredede områder samt hvor og hvordan natur og kultur forstyrres mindst muligt.
Sommerhalvåret: Regnes normalt som perioden 1. maj – 1. oktober, men erafhængig af lokale forhold samt temperaturer i det indeværende år.
Deltagerene er i deres normale robeklædning skal kunne klare et ophold i vandet i tilfælde af kæntring (med efterfølgende selvredning eller kammeratredning)
En tommelfingerregel er at temperaturen i vandet skal være minimum 10 grader.
Teknik
Uroligt vand: Udover vind mellem 4 og 8 m/sekundet skal der være mulighed for bølger samt varierende vanddybde.
Svømmefærdigheder: Aspiranten skal kunne svømme 400 meter i åbent vand.
Ud- og indstigning i kajak:
Aspiranten skal kunne komme sikkert og behændigt ind og ud af kajakken, mens kajakken flyder frit på vandet.
Roteknik: Alm. roteknik: siddestilling, håndstilling, brug af arme, håndled og fodstøtte, rytme og afspændthed i skuldre, fokus fremad i roretningen, herunder baglæns roning.
Støttetag: støttetag med bagside af kajakblad.
Styretag: forlæns og baglæns rundtag, agterstyretag.
Sideforflytning:
Tømning af vandfyldt kajak:
Tømme vandfyldt kajak effektivt og uden at beskadige kajakken og ryggen, når man står på lavt vand.
Svømme med kajak: Aspiranten skal kunne svømme med sin kajak, enten hen til makker eller ind til kysten, ved at holde fast i kajakkens dæksliner.
Selvredning med entring efter kæntring:
At komme op i kajakken igen uden hjælp fra andre enten med eller uden hjælp af pagajflyder og derefter lænse kajakken ved hjælp af pumpe og/eller øse.
Redningen skal kunne gennemføres kontrolleret i løbet af 5 minutter fra kæntring til roeren har skørt på og er klar til at pumpe/øse eller padle mod land.
Kammeratredning med efterfølgende tømning af kajakken, x-redning:
At komme op i kajakken med hjælp fra makker. Der benyttes x-redning, hvor makkeren trækker kajakken på tværs af sin kajak. Aspiranten skal kunne vise at han både kan blive reddet samt redde sin makker.
Bugsering af kajak: Skal kunne sætte bugserline på anden kajak og bugser kajakken indtil kysten. Øvelsen skal forevises over 100 meter.
Teori
Udstyr: Kajak: Kendskab til forskellige typer og materialer, stabilitet, brug af ror og finne.
Beklædning: Kendskab til beklædning som er praktisk anvendeligt når man sejler kajak, herunder svømmevest/redningsvest.
Sikkerhedsudstyr: Kendskab til brug af pagajflyder, bugserline, reservepagaj/åre, kompas, pumpe/øse, lys, kniv, fløjte, ekstra vand og ekstra tøj, førstehjælpsudstyr.
Vejvalg: Aspiranten skal kunne læse og anvende geodætiske kort og søkort for at kunne træffe vejvalg og finde egnede steder til at søsætte og lande (og undgå fredede områder), for at kunne vurdere afstande og vind og bølgers opståen og betydning. Aspiranten skal kunne bruge et kompas til støtte for kortlæsning.
Vind, vejr, bølger m.m.: Aspiranten skal kunne finde oplysninger om vejret. Aspiranten skal have kendskab til vindstyrker og deres virkning, ikke mindst pålandsvind og fralandsvinds betydning, til lokale strømforhold samt til færdsel i tåge og riscikomomenter ved stærk sol og tordenvejr
Risikomomenter -hvad kan gå galt ?:
Aspiranten skal kunne gøre rede for hvilke risikomomenter der er ved kajakroning, prioritere disse samt gøre rede for forholdsregler imod dem.
Førstehjælp, kuldeskader:
Kendskab til forebyggelse af skader: Rigtig roteknik, strækøvelser, rigtig beklædning, masser af væske og gode fødevarer, rigtig løfteteknik.
Førstehjælp: Kendskab til basis første hjælps udstyr og forholdsregler ved ulykker og behandling af ofte forekommende skader i forbindelse med havkajak. .
Livreddende første hjælp: Aspiranten skal kende til og beherske trinvis førstehjælp.
Kuldeskader: Aspiranten skal kunne gøre rede for behandling ved mild nedkøling (personen er ved
bevidsthed) og ved moderat/dyb nedkøling (personen er bevidstløs, hypothermi).
Færdselsregler på vandet: Aspiranten skal have kendskab til de grundlæggende færdselsregler på vandet og være bevidst omkring de særlige forhold som brugen af havkajak kræver i forhold til sejlads langs kysten.
Pensum: Relevante foldere fra Søsportens Sikkerhedsråd samt tillæg.
_________________________________________________
Revideret den. 21. sep. 2004
Kendt farvand: Aspiranten skal være bekendt med områdets specielle temperatur-, vind- og strømforhold samt færdselsregler på vandet , derudover kendskab til gode isætnings og landingssteder, fredede områder samt hvor og hvordan natur og kultur forstyrres mindst muligt.
Sommerhalvåret: Regnes normalt som perioden 1. maj – 1. oktober, men er (selvfølgelig) afhængig af lokale forhold samt temperaturer i det indeværende år.
Deltagere i normal robeklædning skal kunne klare et ophold i vandet i tilfælde af kæntring (med efterfølgende selvredning eller kammeratredning). En tommelfingerregel er at temperaturen i vandet skal være minimum 10 grader.
Uroligt vand: Vind mellem 4 og 8 m/sekundet og bølger.
Pakket kajak: Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 – 30 kg).
Udstyr som er i orden: Redegøre for valg under hensynstagen til de specielle behov der er for en instruktør. Fx. pagaj/åre, vest, skørt, kort i vandtæt indpakning, pumpe, pagajflyder, reservepagaj/åre, bugserline, kompas, drikkevand m.m.
Roteknik: Ergonomisk og økonomisk roteknik: fx siddestilling, håndstilling, brug af arme, håndled, store muskelgrupper og rotation, fodstøtte, isætning og selve rotaget, tryk og træk med pagaj/åre, rytme, afspændthed i skuldre og greb om pagaj/åre, fokus fremad i roretning m.m.. Dette gælder også ved baglænsroning.
Højt/lavt støttetag: lavt støttetag med bagside af blad og albue over pagaj/åre, højt støttetag med trykside af blad, i brysthøjde og med albue under pagaj/åre. I begge tilfælde skal albuen holdes tæt ind til kroppen.
Styretag: forlæns og baglæns rundtag, agterstyretag og kontring med kantstillet kajak, lav telemark.
Sideforflytning: med 8 – tals bevægelse og træktag .
Selvredning med entring efter kæntring: At komme op i kajakken igen uden hjælp fra andre enten med eller uden hjælp af pagajflyder og derefter lænse kajakken ved hjælp af pumpe. Redningen skal kunne gennemføres kontrolleret i løbet af 4 minutter fra kæntring til roeren har skørt på og er klar til at pumpe/øse.
Selvredning med eskimorulle: Instruktøren skal kende til teknikken (principperne: pagajstilling, træk i vandet, hoftevrik, bagoverlæning eller sidelæning, støttetag) i eskimorulle og kunne forevise een brugbar metode. Udgangspositionen er alm. rofatning (håndstilling, pagajposition) hvor kroppen går i vandet til een side og kommer op igen til den anden side.
Givet at resten af prøven forløber tilfredsstillende, medfører manglende evne til rulning ikke, at prøven ikke er bestået. (Særlig fokus på selvredning med entring efter kæntring)
Kammeratredning med roer ude af kajak:.
En kammeratredning med en kæntret roer skal gennemføres i løbet af 4 minutter fra kæntring
og til begge roere sidder med skørt på og er klar til at ro videre. Redningen skal gennemføres
kontrolleret hvilket betyder at aspiranten skal lede og instruere med klare meldinger og at der
skal være kontrol med personen i vandet samt udstyr. (Personen i vandet skal optræde som
en uerfaren roer)
Eskimoredning: Metoder til eskimoredning (dvs. kammeratredning hvor den kæntrede bliver siddende
i kajakken) skal kunne forevises: parallelredning med brug af stævn (parallel stævnredning)
eller pagaj (H-redning), stævnredning (T-redning). Fordele og ulemper ved de enkelte metoder
skal forklares og diskuteres i.f.t. realistiske forhold på tur.
Ro med person på egen kajak: Skal forevises over 200 meter.
Brug af bugserline: Skal sættes på, bugseringen skal forevises i både side, med og modsø over 5oo meter og linen tages af igen.
Roning i halvfyldt kajak: Skal forevises i både side, med og modsø over i alt 500 meter.
Case: Roeren skal – både i teori og i praksis - kunne håndtere en realistisk situation og anvise og diskutere handlingsmuligheder samt vurdere alternativer.
Godkendt 12 – timers førstehjælpskursus eller livredderkursus: Der skal eksistere et gyldigt bevis for aspirantens evne til at give førstehjælp og genoplivning.
Udstyr: Kajak – kendskab til forskellige typer og forskellige materialer, stabilitet, fart, opdrift,
brug af ror og finne, fod og knæstøtte, rygstøtte, pakning til tur.
Pagaj/åre – kendskab til betydningen af længde, bladstørrelse, skivnng og materiale.
Skørt – kendskab til materiale og af- og påtagning.
Svømmevest og redningsvest – kendskab til opdrift og af og påtagning.
Beklædning – kendskab til materialer og deres egenskaber for at kunne holde roerne så tør og varm så muligt.
Sikkerhedsudstyr – aspiranten skal have viden om relevant udstyr i.f.t turens type.
Orientering, navigering og vejvalg: Aspiranten skal kunne læse og anvende geodætiske kort og søkort for at kunne træffe vejvalg og finde egnede steder til at søsætte og lande. Kunne vurdere afstande og vind og bølgers opståen og betydning.
Aspiranten skal kunne bruge et kompas til støtte for kortlæsning og til brug ved tåge, mørke og usigtbart vejr.
Færdselsregler på vandet: Aspiranten skal have kendskab til de grundlæggende færdselsregler på vandet og være bevidst omkring de særlige forhold som brugen af havkajak og færdsel i grupper kræver. Herunder kendskab til færdsel i sejlrender, i fredede / beskyttede områder og roning i lav sigtbarhed/mørke.
Vind, vejr, bølger og strøm: Aspiranten skal kunne finde oplysninger om vejret via
telefon, radio og internet. Aspiranten skal have kendskab til vindstyrker og deres virkning, ikke mindst pålandsvind og fralandsvinds betydning, til bølgers opståen og hvordan de påvirker roning, til strøm i lokalområdet og til færdsel i tåge og mørke samt det risikable ved stærk sol og tordenvejr
Risikomomenter: Aspiranten skal kunne gøre rede for hvilke risikomomenter der er ved kajakroning, prioritere disse samt gøre rede for forholdregler. Her bør der vurderes både risiko i forhold til fysiske og psykiske skader på person, risiko for materiel og risiko for naturen
Førstehjælp, genoplivning, kuldeskader:
Kendskab til forebyggelse af skader: bl.a. rigtig roteknik, strækøvelser, rigtig beklædning, masser af væske og gode fødevarer, rigtig løfteteknik.
Kendskab til forebyggelse kulde / varme problemer.
Lederrolle: Bevidsthed om det at være leder og deltagernes forventninger til leder. Viden om at kunne
få en gruppe til at fungere på havet. Opmærksomhed på gruppemedlemmer.
Sikkerhed, jura og ansvar: Kendskab til det moralske, det juridiske og det forsikringsmæssige ansvar
Litteratur: Den enkelte organisations egne materialer. Fx Lars Borch Jensen Havkajakinstruktør, Dansk Kano & Kajak forbunds kursusmappe
Erfaring: Logbog: Skal indeholde kort beskrivelse af den opbyggede erfaring: antal ture, hvor
og med hvilke deltagere, ca. længder, vejrforhold, lærerige oplevelser.
Min. 150 km og/eller 100 timer indenfor 1 år i forskelligt farvand kan f.eks. være langs forskellige kyster, både beskyttede og mere åbne, kyster af forskellig karakter (sandstrand, stenkyst, klinter, smalle fjorde og mere åbent vand med mange holme og øer).
Et kryds af minimum 3 km. Med et kryds på 3 km. menes at man bevæger sig væk fra land og ror en distance på min 3 km. på dybt vand – dvs. min. op til 1,5 km. fra land.
To dages tur med overnatning giver basal viden om friluftsliv ved vandet (overnatning, at færdes sporløst, lejrliv) og om at færdes med lastede kajakker.
Pædagogisk viden:: Aspiranten skal have prøvet at formidle flere forskellige momenter i forhold til havkajak og friluftsliv.
Prøvens bedømmelse er en helhedsvurdering af aspirantens kompetencer. Som en tommefingerregel kan spørgsmålet: Ville jeg være tryg ved at lade denne instruktør undervise mine børn eller tage dem med på tur? bruges.
Eksaminator kan tage hensyn til vejr og vind ved bedømmelsen, men teknikkerne skal udføres på en overbevisende måde. Der må på intet tidspunkt være tilløb til panik.
Normalt aflægges den praktiske del af prøven i normal robeklædning, men hvis vandtemperaturer er under 10 grader kan våddragt benyttes.
Den praktiske prøve kan afvikles sammenhængende over en dag, eller udføres i del elementer. Der bør dog udføres væsentlige elementer i sammenhæng.
Den teoretiske prøve kan afvikles enten som skriftlig prøve eller som mundtlig prøve, multiple choice, internetbaseret eller kombinationer af disse.
_________________________________________________
Revideret den 21. sep. 2004
Ture i Danmark: Aspiranten skal kunne skaffe sig oplysninger om alle farvande i Danmark og skal kunne bedømme det aktuelle farvand på alle årstider.
Hele året: Aspiranten skal virke sikker og rolig også overfor koldt vand og ved roning hele året.
Åbent vand: Aspiranten skal med øvede grupper kunne færdes på åbent vand.
Vejrforhold/ uroligt vand: Udover vind mellem 8 - 13m/sekundet skal der også være mulighed for at der arbejdes i bølger.
Pakket kajak: Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 – 30 kg).
Forevisningskvalitet: Teknikkerne skal kunne vises og forklares i en formidlingssituation, effektivt og tydeligt.
Udstyr som er i orden: Aspiranten møder op med det udstyr han/hun ville bruge i en vejledningssituation og skal kunne redegøre for de valg, der er truffet i den forbindelse.
Roteknik: Ergonomisk korrekt, økonomisk, og skadesforebyggende roteknik:
Roteknik: siddestilling, håndstilling, brug af arme, håndled, store muskelgrupper og rotation, fodstøtte, isætning af pagaj / årer og selve rotaget, tryk og træk med pagaj/åre, rytme, afspændthed i skuldre og greb om pagaj/åre, fokus i roretning..
Højt/lavt støttetag
Styretag: forlæns og baglæns rundtag, roer og styretag,med kantstilling af kajak, lav og høj telemark.
Sideforflytning med og uden fremdrift i kajakken: udført med 8 – tals tag, træktag og passive tag til begge sider.
Standsning af kajak: indenfor tre baglæns rotag.
Selvredning med entring efter kæntring: At komme op i kajakken igen uden hjælp fra andre enten med eller uden hjælp af pagajflyder og derefter lænse kajakken ved hjælp af pumpe.Redningen skal kunne gennemføres kontrolleret i løbet af 4 minutter fra kæntring til aspiranten har skørt på og er klar til at ro videre.
Selvredning med eskimorulle: Aspiranten skal kunne vise og forklare teknikken i eskimorulle og kunne forevise to brugbare metoder. Udgangspositionen er alm. rofatning hvor kroppen går i vandet til een side og kommer op igen til den anden side.
Som minimum skal den ene rulle beherskes til begge sider.
Re-entry efterfulgt af eskimorulle: Skal kunne gennemføres på 2 minutter til aspiranten er oppe, har skørt på og er klar til at pumpe.
Kammeratredning med roer ude af kajak:. En kammeratredning med en kæntret (forestillet) uerfaren roer skal
gennemføres i løbet af 4 minutter fra der er kontakt med den kæntrede og til begge roere sidder
med skørt på og er klar til at ro videre. Aspiranten bør kende til flere metoder, herunder
stormredning, og kunne begrunde hvorfor hun vælger netop den brugte.
Redningen skal gennemføres kontrolleret hvilket betyder at aspiranten skal lede og instruere med
klare meldinger og at der skal være kontrol med personen i vandet samt udstyr (pagajer/årer
m.m.)
Eskimoredning: 3 metoder til eskimoredning (dvs. kammeratredning hvor den kæntrede bliver siddende i kajakken) skal forevises: parallelredning med brug af stævn (parallel stævnredning) eller pagaj (H-redning), stævnredning (T-redning). Fordele og ulemper ved de enkelte metoder skal forklares og diskuteres i forhold til realistiske forhold på tur, herunder hundesvømning.
Alle i vandet med 3 kajakker: Aspiranten skal kunne organisere en situation, hvor han selv og to andre roere er i vandet med tre bordfyldte kajakker. I løbet af 9 minutter skal alle tre roere sidde i kajakkerne med skørt på.
Brug af bugserline: Bugseringen skal forevises i både side, med og modsø. Aspiranten skal organisere forskellige bugseringer, hvor flere bugserer på en gang og hvor flere bliver bugseret på en gang, herunder en pasiv roer.
Aspiranten skal kunne vise og forklare forskellige metoder til montering af bugsereliner.
Roning med anden person på kajak: Skal forevises over 400 meter. Aspiranten vælger selv hvor personen skal placere sig – men skal kunne diskutere og begrunde valget.
Hjælpe bevidstløs eller roer der sidder fast : Aspiranten skal være i stand til at rejse en kæntret livløs eller hjælpe en
roer, der sidder fast i mandehullet op til normal position siddende i kajakken.
Brug af sikkerhedsudstyr (nødudstyr): Aspiranten skal kunne vise i praksis hvordan udstyret bruges og kunne
gøre rede for brugen af udstyret.
Udstyr: Kajak –viden om forskellige typer og forskellige materialer, stabilitet, fart, opdrift, brug ,
af ror og finne, fod og knæstøtter, rygstøtte, pakning til tur.
Pagaj/åre –viden om betydningen af længde, bladstørrelse og form samt materiale.
Skørt –viden om materiale og funktion.
Svømmevest –viden om materiale, form, funktion og opdrift.
Beklædning –viden om materialer og deres egenskaber for at kunne holde roeren tør og varm hele året. Her tænkes på fordele og ulemper ved forskellige materialer og funktioner.
Sikkerhedsudstyr – viden og sikkerheds og nødudstyr. Desuden kendskab til alarmering.
Orientering, navigering og vejvalg: Aspiranten skal kunne læse og anvende geodætiske kort og søkort for at kunne træffe vejvalg og finde egnede steder til at søsætte og lande og at kunne vurdere afstande og vind og bølgers opståen og betydning for kajaksejlads.
Aspiranten skal kunne bruge et kompas til støtte for kortlæsning og til brug ved tåge, mørke og usigtbart vejr. Desuden skal aspiranten beherske vejvalgsopgaver ud fra givne forudsætninger så som gruppe, vejr, årstid m.m.
Færdselsregler på vandet: Aspiranten skal have viden om søvejsreglersamt være bevidst omkring de særlige forhold som brugen af havkajak og færdsel i grupper kræver.
Vejr, bølger, strøm og tidevand: Aspiranten skal kunne finde oplysninger om vejr, strøm og tidevand og møder til prøven med den aktuelle vejrudsigt / tidevandstabel for det aktuelle område.
Aspiranten skal have viden om vindstyrker og deres virkning. Herunder pålandsvind og fralandsvinds, strøm , tidevand, bølgers opståen og elementernes påvirker af roning. Forholdregler ved roning i nedsat sigtbarhed, stærk sol, tordenvejr m.v..
Risikomomenter/ ulykkestyper/ tur efter evne: Aspiranten skal kunne gøre rede for hvilke risikomomenter der er ved kajakroning, prioritere disse samt gøre rede for forholdsregler. Her bør der vurderes både risiko i forhold til fysiske og psykiske skader på person, risiko for materiel og risiko for naturen.
Aspiranten skal kende til de almindeligste ulykkestyper og hvordan de kan forebygges. Begrebet tur efter evne skal kunne forklares og eksemplificeres. Her kan der med fordel arbejdes ud fra cases både i teori og praksis.
Viden om forholdsregler ved ulykker og behandling af ofte forekommende skader i forbindelse med havkajak og friluftsliv. Som fx. nedkøling, væskemangel, solstik, solskolning, forbrændinger, håndleds- og skulderskader og søsyge.
Lederrolle: Bevidsthed om lederrolle deltagernes forventninger.Lederen har det overordnede ansvar
for sikkerheden, og skal samtidigt kunne formidle færdigheder, skabe tryghed/ et socialt
fællesskab.
Lederen bør have viden om lederrollen og ikke mindst kunne anvende den i praksis. Det handler om at kunne få en gruppe til at fungere sammen, herunder styre den på havet. F.eks.parvis roning, første og sidste par, kommunikation på vandet samt forhåndsaftaler. Herudover bør lederen have indblik i hvordan den enkelte har det i gruppen og i forbindelse med kajakroning (empati).
Sikkerhed, jura og ansvar: Kendskab til det moralske, det juridiske og det forsikringsmæssige
ansvar ved friluftsliv med havkajak.
Natur- og kulturspor og -former langs kysten:
Aspiranten skal kende reglerne for færdsel inaturen specielt omkring kysten samt have en
god viden om naturen langs Danmarks kyster. Her tænkes på miljø, og dyre- og planteliv
samt et rimeligt overblik over geologi i kystegnene. Endelig bør aspiranten have kendskab
til kulturspor og -former langs kysterne.
Det forudsættes at aspiranten har en bred og solid erfaring med friluftsliv og har kendskab til danske friluftslivstraditioner.
Litteratur: Der forventes et bredt kendskab til aktuel havkajaklitteratur.
Logbog: Skal indeholde kort beskrivelse af den opbyggede erfaring: antal ture, hvor og med
hvilke deltagere, ca. længder, vejrforhold, lærerige oplevelser. Derudover en kort
oversigt over aspirantens deltagelse i forskellige havkajakkurser og seminarer.
Min. 500 km indenfor de seneste 2 år i forskelligt farvand og under forskellige forhold samt under meget varierede vejrtyper. Det kan f.eks. være langs forskellige kyster, både beskyttede og åbne, kyster af forskellig karakter gennem hele året
Flere kryds af minimum 10 km. Oftest holder vi os tæt ved kysten men det kan være nødvendigt at med længere krys Derfor er erfaring i orientering og i at håndtere en kajak længere fra kysten en del af den forventede erfaringsdannelse
Med et kryds på 10 km. menes at man bevæger sig væk fra land og ror en distance på
minimum 10 km. på dybt vand – dvs. minimum. op til 5 km. fra land.
Adskillige flerdages ture med overnatning for at have solid baggrund i friluftsliv med lastede kajakker.
Erfaring med formidling: Aspiranten skal, have prøvet at formidle mange forskellige momenter i forhold til havkajak og friluftsliv.Aspiranten skal minimum have 30 dages undervisningserfaring.Denne erfaring skal fremgå af logbogen
Pædagogisk viden: Aspiranten har minimum 2 års erfaring som havkajakinstruktør.
Dette skulle give en baggrund for at opnå gode lederegenskaber som gruppeforståelse, vurderingsevne, konsekvenstænkning, selvtillid/autoritet, organiseringsevne, psykologisk og pædagogisk sans, empati og endelig metodik i forhold til at formidle kajak og friluftsliv ved kysten i Danmark.